Gå til forsiden

Skøn natur

Nyd den smukke beliggenhed

Havnsø Hotel og Kursuscenter ligger direkte til havet i den sydlige del af Sejerøbugten, - med en meget smuk udsigt over Nekselø mod nordvest og Vejrhøj mod nordøst. Længere ude ser man Ordrup Næs og i horisonten Sjællands Odde.

En særlig oplevelse venter dem, der tager en tur med postbåden til Nekselø (20 min). Øen er fredet bl.a. fordi der findes sjældne planter og dyr som orkideer og klokkefrøer.


Nær hotellet er der de fineste badestrande: Mod syd, ca. 10 min. gang finder man Vesterlyng og mod nord Sanddobberne, der er særdeles velegnet til småbørnsfamilierne.

Vesterlyng Strand er i 2009 kåret som nr. 2 bedste attraktion i hele Danmark på www.sjovforbørn.dk , hvor den beskrives som følger:

Stranden ligger i et skønt fredet lyng-/enebær-hedeområde med vandreklitter. Her går græssende køer og heste, som kan klappes af børnene. Der er en perfekt sandstrand og vandet bliver langsomt dybt, så man kan roligt sende sine små kære ud i bølgerne. Der er smuk udsigt til nærliggende Nekselø og den fjernere Sejerø fra stranden.Der er flere parkeringspladser m. toiletter tæt på stranden. I det nærliggende Havnsø er der minigolf samt færger til øerne Nekselø og Sejerø. Meget ideel for naturelskende familier. Vesterlyng Strand er i Berlingske Tidende i juni 2005 blevet kaldt en af Danmarks 10 superstrande og samtidig een af de mest uberørte. Stranden har det Blå Flag.

Hotellet ligger i centrum for et væld af spændende udflugter:
Nord for hotellet er der seværdigheder som Dragsholm Slot, Fårevejle kirke og Egnsmuseet på Anneberg Gods ved Nykøbing Sj. Den inddæmmede Lammefjord er også et besøg værd. Endelig er Odsherred jo kendt for sin kunstrute.

Ca. en halv times kørsel herfra ligger Kalundborg med sin berømte 5-tårnede kirke, Vor Frue Kirke. Den Gamle Bydel er et spændende historisk levn og i kontrast til gågaden med sine cafeer og forretninger. Iøvrigt findes der også fantastisk natur på Røsnæs ved Kalundborg og kører man sydpå kan et besøg i Birkegårdens Haver.

Klik på "Links" for at se nærmere.